Abbas 1. den Store

Abbas 1. den Store, 27.1.1571-19.1.1629, shah over det safavidiske Iran fra 1588. Under hans styre nåede det safavidiske dynasti sit politiske og kulturelle højdepunkt, og en række imponerende bygningsværker blev opført i Isfahan, der fra 1597-98 blev safavidernes nye hovedstad.

Under Abbas den Store blev den osmanniske trussel mod den vestlige del af Iran afværget, og både Baghdad og Diyarbakır blev underlagt safaviderne i 1623-24. Også mod øst, hvor usbekiske herskere forsøgte at få kontrollen over Herat og Mashhad, blev rigets grænser sikret. Militært funderede Abbas den Store sit styre på hvervede georgiske og tjerkessiske styrker, der konverterede til islam og siden udgjorde hans personlige livgarde. I Den Persiske Golf sikredes Bahrain og ligeledes Hormuz, som en tid forud havde været under portugisisk kontrol, men i 1620-21 med engelsk accept blev forbeholdt safaviderne.

Abbas den Store forsøgte at indgå politiske alliancer med flere europæiske fyrster og sendte i 1598-99 en delegation til forskellige europæiske hovedstæder (Prag, Venedig, Rom, Valladolid og Lissabon) for at opnå politisk og militær støtte til sit opgør med osmannerne, men den diplomatiske offensiv gav ingen afgørende resultater. Dog blev der i begyndelsen af 1600-t. etableret faste diplomatiske forbindelser mellem det safavidiske Iran og den engelske konge.