Aage Fredslund Andersen

Faktaboks

Aage Fredslund Andersen
født:
1904
død:
1976

Aage Fredslund Andersen, 1904-1976, dansk maler og fotograf. Aage Fredslund Andersen arbejdede 1931-40 som korrespondent og pressefotograf ved Aarhus Amtstidende og Demokraten. I 1937 debuterede han som maler på Kunstnernes Efterårsudstilling og blev i 1943 medlem af Koloristerne, i 1948 af Decembristerne.

Med uhøjtidelig alvor og brug af drøm og myte skabte Aage Fredslund Andersen i sine lyrisk-ekspressive fortolkninger af hverdagens fænomener et poetisk, men også dæmonisk advarende billede af menneskets grundvilkår, fx Jorddrømmen (1947, Aarhus Kunstmuseum). Større samlinger af hans værker findes på Den Jyske Handelshøjskole i Aarhus og på Ebeltoft Bibliotek.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig