A.B. Yehoshua

A.B. Yehoshua var en israelsk forfatter.

Gennem hele sit forfatterskab udforskede Yehoshua de primitive kræfter, der truer civiliserede mennesker indefra, ofte i en stil, der kombinerer det almindelige og det groteske.

Fra sin første fortælling, Den gamle mands død (1962), og op gennem 1960'erne og 1970'erne skrev han spændingsfyldte allegorier med politisk-kulturelt engagement. Eksempler på dette er Eksprestoget til Yatir (1959, dansk oversættelse i 1967), hvor en jævn landsbybefolkning forsætligt afsporer et tog, og Over for skovene (1968), hvor en gammel araber, hvis tunge er skåret af, vogter over det Jødiske Nationale Fonds skove og bliver skyld i deres nedbrænding.

I de følgende samlinger, fx Tidlig sommer (1970, dansk oversættelse i 1982), bevæger han sig gradvis mod en stadig stærkere realisme, som fuldendes i hans første roman, Elskeren (1977, dansk oversættelse i 1980), hvis fortælling tager udgangspunkt i Yom Kippur-krigen. Hans senere, stadig mere komplekse værker fortsætter med at undersøge de familie- og samfundsmæssige sygdomstegn i en symbolsk, kollektiv-psykologisk retning, stadig med brug af groteske elementer: Sen skilsmisse (1982, dansk oversættelse i 1984 ), Fem årstider (1987, dansk oversættelse i 1989) og Tilbagevenden fra Indien (1994).

Hr. Mani (1990, dansk oversættelse i 1993) regnes ofte som Yehoshuas bedste og mest originale roman. Fortællingen om en families historie fortælles i en baglæns bevægelse fra nutid til fortid gennem 150 år og tager form af halv-dialoger, dvs. dialoger, hvoraf kun den ene side af samtalen er gengivet, mellem udenforstående tilskuere til Mani-klanens historie.

I 2004 udgav han romanen Personalechefens mission, en mørk lidelseshistorie, som på baggrund af den anden intifada udspiller sig i et terrorplaget land. Gennem sin evne til at indfange stemningen i det moderne Israel blev han en af de mest læste og markante forfattere i israelsk litteratur.

I sine skarpt kulturkritiske skuespil og essayistik, fx Mellem ret og uret (1980) og Muren og bjerget (1989), fremtrådte Yehoshua som fortaler for "israelisme" som en sund erstatning for "jødiskhed" i Israel.