Weserbergland, skovdækket bjergområde på grænsen til det nordtyske lavland mellem Osnabrück og Hannover.

Området, der er karakteristisk ved store terrasser af kalk- og sandsten, blev hævet i Kridttiden, og Hohe Egge (437 m) er det højeste punkt.

Weser gennembryder bjergene i en op til 200 m dyb dal ved Porta Westfalica og deler området op i Wiehengebirge mod vest og Wesergebirge mod øst.

De lavere dele er mange steder dækket af løss og udnyttes til landbrug, mens undergrundens bjergarter brydes fra flere åbne brud. Ved Porta Westfalica findes jernmalm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig