Stykkishólmur, Stykkishólmsbær, by på nordkysten af halvøen Snæfellsnes i det vestlige Island; 1100 indb. (2011). Byen har en god naturhavn og er en af landets ældste handelsbyer (fra 1597), men også præget af fiskeri, bl.a. skaldyr fra fiskebanker i Breiðafjörður. Den er centrum for turismen på Snæfellsnes, og fra havnen er der skibsforbindelse til Flatey og rundture i fjorden med mange fugle, sæler og hvaler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.