Paul Hymans, 1865-1941, belgisk politiker. Hymans var professor i jura og liberalt medlem af det belgiske parlament 1900-41. Han ledede den liberale opposition indtil 1. Verdenskrigs udbrud, da han indtrådte i en samlingsregering. I 1917 blev han økonomiminister og i 1918 udenrigsminister, en post, som han beklædte i flere senere perioder. Hymans repræsenterede Belgien under Versailleskonferencen i 1919, ledede Folkenes Forbunds første forsamling i 1920 og medvirkede i 1924 ved udarbejdelsen af Dawesplanen.
Paul Hymans
Faktaboks
Paul Hymans
- Født
- 1865
- Død
- 1941
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.