Mireille Mathieu, f. 22.6.1946 fransk sangerinde. Efter at have vundet en talentkonkurrence i fransk TV d. 21. november 1965 opnåede hun stor popularitet i Frankrig som "Nattergalen fra Avignon". Siden har hun været på omfattende verdensturnéer og indspillet en række plader med et samlet salg på ca. 102 mio. eksemplarer. I Danmark, hvor hun har optrådt flere gange, er nogle af hendes mest populære indspilninger La dernière valse (1967), La première étoile (1968) og La Paloma, adieu (1973). I 1988 udgav hun sine erindringer, Oui je crois, om fabriksarbejderpigen, der arbejdede sig fra trange kår til en karriere som sanger. Mireille Mathieu fejrede sit 40 års jubilæum som sangerinde, i Frankrig 2005, i Tyskland i 2008.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.