Lluís Companys, 1883-1940, spansk politiker og redaktør. Companys stiftede et parti for catalanske bønder og fik som jurist kontakt med anarkisterne. I 1931 blev han valgt til det spanske parlament, og 1932 blev han medlem af og formand for det nye catalanske parlament. Han var arresteret 1934-36, hvorpå han igen blev præsident for det catalanske selvstyre og fra efteråret 1936 måtte gå i samarbejde først med anarkisterne, senere med kommunisterne. Han flygtede til Frankrig i 1939, men blev året efter arresteret af Gestapo, udleveret til Franco og henrettet.
Lluís Companys
Faktaboks
Lluís Companys
- Født
- 1883
- Død
- 1940
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.