Jakob Wassermann var en tysk forfatter. Hans romaner og fortællinger kredser især om, hvad det vil sige at være både jøde og tysker, og hvad sand menneskelighed er. Det har han bl.a. skrevet om i gennembrudsromanen Die Juden von Zirndorf (1897), storbyromanen Der Moloch (1903), Christian Wahnschaffe (1919, dansk udgave samme år) om en ung mands afkald på ydre rigdom og i essayet "Mein Weg als Deutscher und Jude" (1921).
Jakob Wassermanns største succeser var kunstnerromanen Das Gänsemännchen (1915, dansk Daniel Nothafft, 1921) og Der Fall Maurizius (1928, dansk Tilfældet Maurizius, s.å.), en samtidsroman om optrevlingen af et justitsmord. Især i 1920'erne og de første år efter 1945 nød Jakob Wassermann stor popularitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.