Hans Christoph Ernst von Gagern var en tysk friherre og diplomat. Gagern var fra 1786 højtstående minister i fyrstendømmet Nassau-Weilburg, men gik senere i østrigsk tjeneste, hvor han forsøgte at forene Preussen og Østrig til fælles kamp mod Frankrig. Gagern deltog i Wienerkongressen 1814-15 og medvirkede her til en samling af Nederlandene, nuv. Belgien og Holland, for at hindre ny fransk ekspansion.