Edmond Louis Alexis Dubois-Crancé, 1747-1814, fransk general og revolutionær politiker. Dubois-Crancé søgte at fremme almindelig værnepligt og foretog med succes en omfattende omorganisering og effektivisering af den franske hær. Som krigsminister formåede han ikke at dæmme op for Bonapartes kup den 18. brumaire 1799.