Faktaboks

Dziga Vertov
Født
1896
Død
1954

Dziga Vertov, egl. Denis Kaufman, 1896-1954, russisk filminstruktør. Som en af hovedskikkelserne i den politiske sovjetrussiske filmkunst i 1920'erne propaganderede Dziga Vertov i en lang række dokumentarfilm og filmjournaler, Kino-Pravda (1922-25), for det kommunistiske samfundssystem, ligesom han i artikler og manifester afviste fiktionsfilmen som borgerlig.

Hans hovedværker er Manden med Kameraet (1929), der både skildrer storbyens døgn og filmfotografen, der registrerer det med sit kamera, samt Tre Sange om Lenin (1934), en begejstret hyldest til Vladimir Lenin. Dziga Vertov har haft stor betydning for senere dokumentariske retninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig