David Wilson, f. 1931, britisk arkæolog med specialer i angelsaksisk tid og vikingetid; professor ved University College London 1971-77, honorary professor smst. fra 1992. Han var direktør for British Museum 1977-92, hvor han bl.a. indledte en ny indsamlings- og udstillingspolitik, fastholdt fri adgang og forberedte udflytningen af British Library. Gennem hele hans virke har der været nære forbindelser med Skandinavien. Han organiserede den første store internationale vikingeudstilling (London-USA 1980-81) og har været en væsentlig drivkraft i international vikingetidsarkæologi. Hans faglige produktion omfatter bl.a. The Anglo-Saxons (1960), Vikingetidens kunst (1965, s.m. O. Klindt-Jensen), The Bayeux Tapestry (1985), The British Museum. Purpose and politics (1989), Vikingatidens konst (1995) og The Vikings in the Isle of Man (2008).
David Wilson
Faktaboks
David Wilson
- Født
- 1931
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.