Anthony Vandyke Copley Fielding, 1787-1855, britisk maler. Han blev uddannet som akvarelmaler hos sin far, Nathan Theodor Fielding (virksom 1775-1818), og senere i London under John Varley (1778-1842). 1812 blev han medlem af og 1831 formand for Old Water-Colour Society, hvor han ofte udstillede. Hans motiver var landskaber fra bl.a. Wales og Lake District. Efter 1814 dyrkede han endvidere marinemaleriet med motiver fra fx Dover og Brighton, ofte i tåget vejr. Fieldings akvareller er teknisk fremragende, og med deres specielle stemningsanslag og koloristiske rigdom kom de til at danne forbillede for 1800-t.s store britiske akvarelmalere.
Anthony Vandyke Copley Fielding
Faktaboks
Anthony Vandyke Copley Fielding
- Født
- 1787
- Død
- 1855
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.