Anne-Louis Girodet-Trioson, 1767-1824, fransk maler. Efter studietid hos J.-L. David modtog han i 1789 Romprisen og opholdt sig 1790-97 i Rom. Girodet-Triosons berømteste maleri, Endymions søvn (1791, Louvre) med en sanseligt skildret, månebelyst mandskrop, udstilledes i 1793 på Salonen i Paris og vakte vældig opsigt. I 1801 fik han af Napoleon bestilling på De franske heltes apoteose til Malmaison-slottet, et Ossian-inspireret værk i romantisk stil, der fulgtes af andre opgaver inden for historiemaleriet.
Anne-Louis Girodet-Trioson
Faktaboks
Anne-Louis Girodet-Trioson
- Født
- 1767
- Død
- 1824
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.