Amazon.com, inc., amerikansk internetboghandel med hovedsæde i Seattle, Washington, grundlagt i 1995 af Jeff Bezos (f. 1964). Amazon voksede eksplosivt de første år og blev indbegrebet af e-handelens potentiale og gennembrud. Virksomheden overlevede trods konstante underskud krisen, der ramte internetbranchen 1999-2000. Siden har Amazon udvidet sortimentet kraftigt; der forhandles således bl.a. husholdningsartikler, kosmetik, musik og film. Amazon har særlige websites i Storbritannien, Tyskland, Japan, Frankrig, Canada og Kina. Virksomheden har været overskudsgivende siden 2003; i 2005 havde Amazon ca. 1200 ansatte og omsatte for ca. 8,5 mia. dollar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.