-balle er en endelse, der har to forskellige betydninger i danske stednavne.

Den ældste betydning er 'jævnt stigende forhøjning, bakke'. Navnetypen findes i stort set hele Danmark, men der er særlig mange i Østjylland. De fleste stednavne med endelsen -balle er dannet i middelalderen, men enkelte sognenavne må formodes at være ældre, for eksempel Lindeballe og Asserballe.

En nyere betydning af endelsen er 'del af landsby'. Den betydning forekommer i navne fra de sydlige dele af Danmark eksempelvis i navnene Kinderballe og Vindeballe og i navne, der er dannet med forled som angiver beliggenhed, for eksempel Østerballe og Nørreballe.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig