ægteskab (arrangeret ægteskab)

Ægteskab (arrangeret ægteskab), Begrebet fik ny relevans i slutningen af 1900-t. i forbindelse med ægteskab arrangeret blandt muslimske indvandrere i Danmark i form af, at en herboende og dansk opvokset datter eller søn bortgiftes til en beslægtet eller bekendt families søn eller datter i hjemlandet. Man bruger ofte udtrykket tvangsægteskab, når det arrangerede ægteskab er et tvangsforhold, men i realiteten kan det være vanskeligt at drage skillelinjer mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber.

Tit har det arrangerede ægteskab karakter af et årelangt pres for at få en ung kvinde eller mand til at acceptere den ægtefælle, som familien har udset, eller det udspringer af en næsten glemt eller fortrængt aftale mellem familier, indgået for børnene allerede i de tidligste barndomsår. Under alle omstændigheder er arrangerede ægteskaber i strid med vesteuropæiske normer om ægteskabet hvilende på individets frie valg, forelskelse og romantisk kærlighed.

Historisk er arrangerede ægteskaber velkendt i landbrugssamfund over det meste af Jorden. De indgår således i fordelingen af jord og ejerforhold til landbrugsjord og dyr og fungerer her til at sikre sociale bånd mellem familier i et indbyrdes forpligtet forhold. Antropologerne Marcel Mauss og Claude Lévi-Strauss har fokuseret på udvekslingen af døtre som gaver i etablering af fællesskab mellem mænd. Det var organisering af ægteskaberne, der sikrede, at familier kunne blive til slægter, og dermed også, at de tidligste samfund kunne dannes.

Arrangerede ægteskaber kendes i Danmark for blot få generationer tilbage, hvor ægteskabet tilsvarende skulle sikre fordelingen af jorden, og at bedriften kunne videreføres eller forøges i næste generation. Mange førstegenerationsindvandrere, som kommer til Danmark fra fx tyrkiske eller pakistanske landbrugsområder, er bærere af denne tradition, som for dem stadig er naturlig og relevant, men som for danskere har mistet sin relevans ved landbrugssamfundets gradvise forsvinden.

I et forsøg på at hindre arrangerede og pro forma-baserede ægteskaber vedtog Folketinget i 2002 den såkaldte 24-års-regel, som forhindrer familiesammenføring, hvis den ene part er under 24 år. Reglen gælder for relationer mellem udlændinge og danske statsborgere eller personer med opholdstilladelse i Danmark. Foruden alderskravet omfatter reglen bl.a. et "tilknytningskrav", som betyder, at parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end dets tilknytning til et andet land.