Øerne, Øer,ferieby 5 km syd for Ebeltoft. Bebyggelsen Øer Maritime Ferieby, der er tegnet af arkitekterne Friis & Moltke med forbillede i Port Grimaud i Sydfrankrig, blev indviet i 1988. Den ligger på syv kunstige småøer omgivet af kanaler, der er gravet ud i strandvoldssystemet med forbindelse gennem en sluse til Ebeltoft Vig. Her er lystbådehavn, kursuscenter og mange turistfaciliteter, deriblandt en svømmehal, opført 2008.

Tidligere blev der gravet ral på arealet. Feriebyen er omgivet af plantager og sommerhuse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig