Faktaboks

Étienne Carjat
Født
28. marts 1828
Død
19. marts 1906

Étienne Carjat var en fransk tegner, skribent og fotograf. Carjat var kendt som karikaturtegner, udførte den litograferede serie Le Théâtre à la ville (1854), skrev til forskellige blade og udgav selv Le Boulevard fra 1862-1864.

Carjat virkede i årene ca. 1860-1880 som fotograf; flere af hans fremragende portrætter af bl.a. Baudelaire og Sarah Bernhardt er gengivet i det fotografiske album Galerie contemporaine (1876-1884).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig