Kogge, nordeuropæisk skibstype fra middelalderen, der især blev anvendt af hansestæderne. Koggen var et bredt, fladbundet skib med rette stævne og høje skibssider, der gav det en betydelig lastekapacitet. Kølen var erstattet af en svær kølplanke, den flade bund var kravelbygget, siderne klinkbygget, og det oprindelige sideror blev efterhånden erstattet med et stævnror. Rigningen var enkel, dvs. en mast med et råsejl.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kogge kommer af middelnedertysk kogge, af uklar opr.
Koggen, der bryder med den nordiske skibsbygningstradition, antages at have sin oprindelse i det frisiske vadehavsområde, hvor den i sin grundform kan spores tilbage til før 800-t., og herfra udbredtes den til det nederlandske område og efterhånden ind i Østersøområdet, hvor den fandtes i begyndelsen af 1200-t. Det var da også kogger fra de nederlandske stæder, der i første halvdel af 1200-t. blev brugt af de såkaldte ummelandsfarere, der som de første sejlede rundt om Skagen til Skånemarkedet.
Koggen blev hansestædernes foretrukne skib, fordi den dækkede stædernes behov for et rummeligt skib til transport af massegods som sild i tønder, korn og tømmer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.