Wilhelm Gustloff var et tysk krydstogtskib på 25.500 BRT, der var bygget i 1937 i Hamburg til den nazistiske fritidsorganisation Kraft durch Freude. Skibet var opkaldt efter den myrdede tyske nazist Wilhelm Gustloff (1895-1936).
Ved udbruddet af 2. Verdenskrig blev Wilhelm Gustloff overtaget af den tyske flåde, og det lå 1940-1945 i Gotenhafen (nuværende Gdynia) som kaserneskib.
Da russerne i januar 1945 nærmede sig, forlod Wilhelm Gustloff den 30. januar Gotenhafen. Efter skibets egne optegnelser var der en besætning på 173, tysk flådepersonel på 1291 personer, 162 sårede og 4424 flygtninge, overvejende kvinder og børn, dvs. i alt ca. 6050 personer om bord. Dertil kom et stort antal ikke-registrerede personer.
Samme aften kl. 21.16 blev skibet ramt af tre torpdoer fra den sovjetiske ubåd S-13 anført af orlogskaptajn Alexander Marinesko (1913-1963) og sank med tabet af mindst 7000 menneskeliv til følge (muligvis over 9000); det største kendte tabstal nogensinde ved et enkelt forlis.
Den 10. februar kort efter midnat sænkede S-13 desuden passagerlineren General von Steuben (14.660 BRT) nord for Danzig med 4267 personer ombord, hvor kun ca. 300 blev reddet.
Den 16. april torpederede den sovjetiske ubåd L-3 anført af orlogskaptjan Konovalov (1911-1967) fragtskibet Goya (5230 BRT) nordvest for Danzig med over 6000 ombord, hvoraf kun 183 blev reddet. Knap 800 fartøjer under ledelse af kontreadmiral Konrad Engelhardt deltog i evakueringen af 2 mio. flygtninge fra Østpreussen, hvorunder ca. 20.000 omkom – svarende til et tab på 1 %. Den tyske flådes indsats her må anses for at være uden sidestykke.
Tragedien omkring Wilhelm Gustloff blev for alvor kendt med Günter Grass' roman Im Krebsgang (2002, dansk I Krebsegang 2002).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.