Svend Åge Hansen var en dansk økonomisk historiker.
Svend Åge Hansen
Faktaboks
Svend Åge Hansen
- Født
- 4. april 1919
- Død
- 5. september 2009
Uddannelse og karriere
Hansen blev dr.polit. i 1965 på en disputats med titlen Adelsvældets grundlag. Han var ansat i Danmarks Statistik 1946-1966 og derefter som professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut 1966-1984. Han besad talrige bestyrelses- og tillidsposter inden for både offentlige og private råd, selskaber og virksomheder.
Arbejder
Hansen udførte i 1960'erne et omfattende arbejde med beregning af nationalregnskabstal for Danmark fra 1918-1970. Dette arbejde dannede grundlag for hans hovedværk om Danmarks økonomiske historie, Økonomisk vækst i Danmark (1972-74). Han har desuden været medforfatter til bind 1 af Dansk pengehistorie (1968) og sammen med Ingrid Henriksen skrevet bind 6 og 7 af Dansk Socialhistorie (1980).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.