Meike Bahnsen er en dansk skuespiller. Efter et eklatant gennembrud som den rapkæftede blomsterpige Eliza i Lerner & Loewes musical My Fair Lady på Det Ny Teater i 1999 har Meike Bahnsen fra 2001 været fast tilknyttet Aalborg Teater.
Her har Bahnsen med sin særlige blanding af piget sødme og raffineret elegance med stor succes spillet så forskellige roller som Nora i Ibsens Et dukkehjem (2002), titelpartiet i Lloyd Webbers musical Evita (2006) og ladyen i Shakespeares Macbeth (2008).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.