Lykke Li, egl. Li Lykke Timotej Zachrisson, f. 18.3.1986, svensk sanger. Lykke Li har en egen karakteristisk stil, der blander pop med electronica, soul, indie-rock samt indimellem klassiske instrumenter. Hun slog internationalt igennem med debutalbummet Youth Novels (2008), der var optaget i New York. Opfølgeren, Wounded Rhymes, udkom i 2011. Lykke Li opnåede stor popularitet blandt indie-publikummet, og nogle af hendes sange har desuden været anvendt i soundtracks.
Lykke Li
Faktaboks
Lykke Li
- Født
- 18. marts 1986
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.