Kirsten Auken var en dansk socialpsykiatrisk overlæge ved Rigshospitalet. Som datter af Svend Lomholt var hun tidligt orienteret mod samfundsspørgsmål, især børns, unges og familiers levevilkår.
Kirsten Auken var aktiv inden for Kristeligt Studenter Settlement. I 1946 stiftede hun foreningen Et År i Huset. Hendes livlige, kontaktskabende væsen gjorde hende til en efterspurgt foredragsholder.
Kirsten Auken blev landskendt med disputatsen Undersøgelser over unge kvinders sexuelle adfærd (1953). Hun fik sæde i flere offentlige kommissioner, og især som formand for Seksualoplysningsudvalget fra 1961 og til sin tidlige død fik hun afgørende betydning for etableringen af en dansk sexologisk tradition.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.