Karl Guthe Jansky var en amerikansk radioingeniør. Han blev uddannet på universitetet i Wisconsin og var fra 1928 ansat ved Bell Telephone Laboratories.
Under arbejdet med at undersøge faktorer, der kunne forstyrre radiobølger ved langdistancekommunikation, opdagede han 1931, at der kom interfererende radiostråling fra verdensrummet, stærkest i retningen mod Mælkevejssystemets centrum. Udgivelsesdatoen i december 1932 for disse opdagelser regnes som dagen for radioastronomiens fødsel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.