José Sarney var brasiliansk præsident fra 1985 til 1990. Som vicepræsident for Tancredo Neves (1910-1985), der døde umiddelbart inden sin tiltrædelse, blev Sarney den første civile præsident efter 20 års militærstyre. Han var tidligere guvernør i sin hjemstat, Maranhão, for militærets Arena-parti, men gik 1984 over til oppositionen i alliance med Neves. Sarneys kompromissøgende stil bidrog til en smidig overgang til civilt styre.
José Sarney
Faktaboks
José Sarney
født José Ribamar Ferreira de Araújo Costa
- Født
- 24. april 1930, Pinheiro, Maranhão
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.