Espergærde, forstad til Helsingør 6 km sydvest for centrum ud til Øresund. Havnen er udbygget siden 1880 og fungerer overvejende som lystbådehavn. Kystbanens anlæg 1897 betød bedre transportmuligheder, og det oprindelige fiskerleje er vokset og udbygget med boligblokke, kæde- og parcelhuse, et indkøbscenter samt et industrikvarter med fremstillingsvirksomheder og trykkeri.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet kendes fra 1555 som Esperegierde, 1. led navn på en forsvunden landsby Esperød, af espe 'aspeskov' og -rød 'rydning', 2. led gærde i betydningen 'indhegning'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.