Emma Goldman, Red Emma, 1869-1940, international anarkist, født i Litauen. Emma Goldman emigrerede i 1885 fra Rusland til USA, hvor hun i 1889 sluttede sig til det anarkistiske emigrantmiljø i New York. Hun arbejdede hele sit liv som passioneret agitator og forfatter og agiterede for anarkismen og syndikalismen og for kvindernes frigørelse og ret til frivilligt moderskab; hun blev fængslet adskillige gange. I 1919 udvistes hun til Sovjetunionen, men forlod landet igen i 1921, stærkt kritisk over for det kommunistiske styre. Emma Goldman var aktiv i Den Spanske Borgerkrig som leder af anarkisternes pressebureau i London. Hun udgav bl.a. tidsskriftet Mother Earth (1906-17) og selvbiografien Living my Life (1931).
Emma Goldman
Faktaboks
Emma Goldman
- Født
- 1869
- Død
- 1940
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.