Clara Zetkin, 5.7.1857-20.6.1933, tysk politiker. Clara Zetkin virkede som organisator og teoretiker i det tyske socialdemokrati. Hun var en central figur i den tyske og internationale kvindebevægelse, redaktør af tidsskriftet Die Gleichheit og initiativtager til fejringen af 8. marts som Kvindernes Internationale Kampdag.
Hun tilhørte Spartakusforbundet og var 1920-33 rigsdagsmedlem for KPD. Hun døde i eksil i Sovjetunionen og er bisat ved Kremlmuren i Moskva.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.