Christian Jungersen er en dansk forfatter. Han er uddannet cand.comm. Jungersen er kendt for sine psykologiske spændingsromaner.
Christian Jungersen debuterede med Krat i 1999. I 2004 udkom Undtagelsen, der med udgangspunkt i mobning på arbejdspladsen udvikler sig til et studie i ondskabens psykologi. Undtagelsen blev filmatiseret i 2020.
I 2012 fulgte Du forsvinder, der igen i den psykologiske spændingsromans form tager fat på en alvorlig sygdoms effekt på et pars skæbne og samliv. Bogen blev filmatiseret i 2017.
Christian Jungersen modtog bl.a. De Gyldne Laurbær og P2's Romanpris i 2005 for Undtagelsen, der har solgt mere end 150.000 eksemplarer i Danmark alene. Hans bøger er solgt til oversættelse i mere end 20 lande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.