FA Cup er en engelsk fodboldturnering, der blev stiftet i 1871. Den er kendt som verdens ældste. Alle engelske og walisiske hold i Premier League og den næstbedste engelske række, Football League, deltager automatisk i FA Cuppen, der også har deltagelse af hold fra lavere rækker.
Faktaboks
- Også kendt som
-
The Football Association Challenge Cup
Turneringen spilles over i alt 14 runder efter knockout-princippet, hvor vinderen går videre til næste runde. I tilfælde af et uafgjort resultat spilles en omkamp, der igen afgøres med forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, hvis kampen igen ender uafgjort. Finalen spilles traditionelt på Wembley Stadium i London.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.