İznik, by i det nordvestlige Tyrkiet, i antikken kendt som Nikæa. Fra 1400-tallet fremstilledes der her fajance, bl.a. med blå ornamentik på hvid bund.

Mest udbredt var arbejder fra 1500-1600-tallet med stiliseret blomsterdekoration i grønt, blåt, turkis, mangan og terrakottafarve med sort kontur under en klar glasur.

Produktionen omfattede foruden tallerkener, fade og kar også fliser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig