Øvre Årdal er en vestnorsk by ved nordenden af Årdalsvatnet, hvor elven Tya fra Tyin munder ud. Den har 3.082 indbyggere (2023). Ca. 1700 åbnedes der her et kobberværk. I dag er der produktion af aluminium, som udskibes fra byen Årdalstangen, der ligger ved Årdalsfjorden, den inderste del af Sognefjorden.