Øreræven (Otocyon megalotis) lever på savannen i Øst- og Sydafrika. Føden består hovedsagelig af termitter.

.

Øreræven er en lille, gul til gulbrun vildhund med en sort ansigtsmaske og sorte ben samt meget store ører med sorte spidser. Den kan blive 46–66 cm lang, hvortil kommer en 23–34 cm lang, busket hale med sort spids. Vægten ligger på 3-4,5 kg. Øreræven blev tidligere anbragt i sin egen underfamilie (Otocyoninae), fordi den har flere kindtænder end de øvrige hunde.

Faktaboks

Også kendt som

Otocyon megalotis, ørehund

Den findes i tørre områder i Øst- og Sydafrika. Øreræve er overvejende nataktive, men kan også være fremme om dagen.

Øreræven lever fortrinsvis af insekter, især termitter, som kan udgøre helt op til 90 procent af dens føde. Den tager dog også gerne planteføde, smågnavere og ådsler.

Den får 1-6 unger efter en drægtighed på 60–70 dage. Bortset fra diegivningen er det hovedsagelig hannen, som tager sig af yngelplejen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig