Faktaboks

Åslaug Haga
Født
21. oktober 1959
Åslaug Haga
© /Scanpix.
Licens: Vernet verk

Åslaug Haga er en norsk politiker og diplomat. Åslaug Haga var Senterpartiets næstformand 1999–2003 og 2003-2008 partiets formand. Hun var medlem af Stortinget 2001-2009. Haga var 1997-1999 statssekretær i Udenrigsdepartementet, i 1999 ved statsministerens kontor. I årene 1999-2000 var hun kulturminister, 2005-2007 kommunal- og regionalminister og 2007-2008 minister for olie og energi.

Som partileder flyttede Åslaug Haga Senterpartiets orientering væk fra dets oprindelige samarbejdspartnere, og hun var blandt drivkræfterne i arbejdet med dannelsen af en flertalsregering sammen med Arbeiderpartiet og Sosialistisk Venstreparti efter valget i 2005.

I 2008 trådte Åslaug Haga tilbage både som minister og partileder af helbredsmæssige årsager. Inden da havde medierne kritiseret hende for manglende oplysninger til skattevæsenet.

Haga har senere bl.a. været direktør i Global Crop Diversity Fund 2013- 2020, assisterende direktør i IFAD 2020-2021 og direktør i NORWEA (Norsk vindkraftforening) fra 2021.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig