Ásgeir Ásgeirsson, 1894-1972, islandsk politiker, præsident 1952-68. Efter teologiske studier var Ásgeirsson fra 1918 politisk engageret lærer og repræsenterede først Fremskridtspartiet i Altinget og fra 1942 Socialdemokratiet. Han var finansminister 1931-34, desuden statsminister 1932-34. Som præsident fremtrådte han som upolitisk, blev genvalgt tre gange og havde mange tillidsposter.