Zink, (af ty. Zinke 'tak, spids'), læbeblæseinstrument af træ med klang som en blid trompet. Den er konisk boret med 7-8 fingerhuller og kendes i tre former: krum eller lige med ottekantet rør omviklet med læder, begge med løst, kopformet mundstykke, og "stille zink", hvis mundstykke og rør er ét. Zinken stiller store krav til udøveren; den havde sin storhedstid ca. 1550-1650 og anvendtes bl.a. til understøttelse af kor.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.