Zeloter, (af gr. zelotes 'nidkær, ivrig person'), radikal politisk bevægelse i Nordgrækenland i 1340'erne og 1350'erne, som støttede kejser Johannes 5. Palaiologos mod Johannes 6. Kantakuzenos. Da Johannes 6. havde vundet magten i Konstantinopel, forsøgte zeloterne i 1349 at overdrage byen til den serbiske kong Stefan Uroš 4. Dušan, men det forhindredes af et adeligt ledet modkup.