zazen

Zazen er en meditationsform med klar forbindelse til indisk yoga, specielt dyrket i Soto-zen, hvis grundlægger, Dogen, er zazens største fortaler. Zen-munken udfører øvelsen i total stilhed, regulerer åndedrættet, har benene foldet, rygrad og hoved holdes lodret, hænderne holdes i en speciel mudra (særlig håndstilling), og øjnene i halvåben stilling. Bevidstheden skal tømmes for tænkning og logik, ligesom alle drifter og ønsker skal holdes ude. I denne tilstand af balance mellem afslappethed og opmærksomhed kan satori (oplysningen) indfinde sig.

Faktaboks

etymologi:

japansk 'siddende meditation'

Zazen var oprindelig en meditationsform udelukkende benyttet af den religiøse specialist, munken, udført for lægbuddhisten, for eksempel for at hjælpe dennes afdøde til et bedre liv efter døden. Med zenbuddhismens popularitet efter 2. Verdenskrig er zazen blevet udbredt, så også menigmand, både i Vesten og i Japan, udfører den for selv at opnå sindsro og afklaring.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig