Yuppie, ungt, højtlønnet karrieremenneske, der arbejder i en storby, er forbruger af udsøgte mærkevarer og søger viden om bl.a. eksklusive vine, feriemål og operaer for at kunne omgive sig med statusgivende kvalitet. Udtrykket opstod i 1980'ernes USA.

Faktaboks

Etymologi
Ordet yuppie er amerikanskengelsk slang, af forbogstaverne i young, urban, professional og samme endelse som i hippie.

I litteraturen er typen træffende skildret af bl.a. Jay McInerney i Bright Lights, Big City (1984) og Bret Easton Ellis i American Psycho (1991).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig