Yttrium, grundstof nr. 39, placeret i det periodiske systems 3. gruppe; atomtegn Y. Det er et sølvhvidt metal, der reagerer med luftens ilt under dannelse af yttrium(III)oxid og med vand under dannelse af brint og yttrium(III)hydroxid.
Faktaboks
- Etymologi
- Grundstoffet er opkaldt efter Ytterby gruva på Resarö nær Stockholm.
J. Gadolin opdagede i 1794 et nyt grundstof i et tungt, sort mineral fra Ytterby. I 1828 fremstillede F. Wöhler metallet yttrium ved at omdanne yttrium(III)oxid til yttrium(III)klorid og derefter reducere dette med kalium. Yttrium vindes nu af monazitsand, der indeholder ca. 3 % yttrium. Tilsætning af små mængder yttrium til stål gør dette mere bøjeligt, og yttrium(III)oxid anvendes til krystaller i lasere, til skærme i farve-tv, kunstige ædelsten og superledere. Yttriumforbindelser anvendes også som katalysatorer ved fremstilling af plast.
Nummer | 39 |
---|---|
Atomtegn | Y |
Navn | yttrium |
Relativ atommasse | 88,9 |
Densitet | 4,469 g/cm3 |
Smeltepunkt | 1522 °C |
Kogepunkt | 3338 °C |
Opdagelse | 1794 (J. Gadolin) |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.