Yoruba er et benue-kongo-sprog inden for den niger-kordofanske sprogæt, der tales af ca. 28 millioner mennesker (2007) fra den etniske gruppe yoruba, især i det sydvestlige Nigeria; det er officielt sprog i Nigeria, Togo og Benin.

Sproget har syv vokaler; heraf har de fire også betydningsadskillende nasale varianter, som ofte markeres i skriften. Et andet typisk træk i yoruba er vokalharmoni. Der skelnes mellem tre toner, som er båret af den stavelsesdannende vokal eller nasalkonsonant; se også ordtone.

Orddannelse sker oftest ved afledning, reduplikation og som her ved sammensætning:

apeja '(en) fisker' < pa 'dræbe' + eja 'fisk'
ajólé 'pyroman' < jo 'brænde' + ilé 'hus'

Yoruba har ikke kasusbøjning og markerer ligesom bl.a. dansk ledfunktion ved ordstilling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig