Yngleknop. 1 Blomsterstand af vild løg (Allium oleraceum) med formeringsløg. Lignende organer findes hos fx brandlilje (Lilium bulbiferum). 2 Kappeklædt løg hos guldstjerne (Gagea) med løvblade, hvis nederste del danner løget. 3 Skælklædt løg af kranslilje (Lilium martagon). 4 Kappeklædt løg hos tulipan (Tulipa) i fire stadier. I årets løb er næringen i det gamle løg opbrugt, og der er i bladhjørnerne dannet sideskud, der bliver til hhv. foryngelsesløg og formeringsløg, sideløg; her et stort foryngelsesløg og et lille formeringsløg, mens der hos fx skalotteløg og hvidløg dannes et stort antal sideløg; hos hvidløg kaldet fed. I modsætning til foryngelsesløget, der fortsætter samme plante i næste vækstsæson, er formeringsløg anlæg til en ny plante.

.

Yngleknop, i botanik vegetativt formeringsorgan eller knop, der falder af ved modenhed. Yngleknopper er normalt forsynet med et næringsfyldt ammeorgan, således at de kan spire direkte til et nyt individ. Dette ammeorgan kan være en rodknold, fx hos vorterod, eller en opsvulmet stængelknold med blade.

Yngleknopper dannes i et bladhjørne hos bl.a. vorterod og tandrod eller nederst i en blomsterstand i stedet for blomster, fx hos løg. Nogle bregner, bl.a. mos- og bulbilbregne, kan også danne yngleknopper ved basis af bladenes sideafsnit.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig