Ymer er et dansk surmælksprodukt, der er udviklet i 1930. Det fremstilles af højpasteuriseret skummetmælk tilsat syrevækker (bl.a. Streptococcus lactis). Efter syrning blev valle oprindelig afdrænet. I dag anvendes i stedet hovedsagelig skummetmælk koncentreret ved ultrafiltrering.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er opkaldt efter jætten Ymer, som i den nordiske mytologi fik næring fra de fire mælkefloder, som strømmede fra yveret på koen Audhumbla.

Ymer har et højt proteinindhold, og ved tilsætning af fløde øges fedtprocenten til sødmælks (3,5 %). Ylette er en letmælksymer med 1,5-1,8 % fedt. Ymer og ylette anvendes bl.a. som morgenmad og i dressinger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig