Yantra, (sanskrit 'instrument, apparat, mekanisk indretning'), vigtigt element i den tantriske kult (se tantra). Yantra, som i en udbygget form kaldes mandala, er et magisk diagram i form af et geometrisk mønster, der anvendes i tantriske ceremonier, hvor det symbolsk repræsenterer en guddom. Yantra bruges endvidere som et meditationsfremmende objekt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.