xylografi

Xylografi. Indtil de fotomekaniske reproduktionsprocesser slog igennem i begyndelsen af 1900-t., anvendtes xylografi til illustrationer i bøger, aviser og tidsskrifter. Dette xylografi efter tegning af Knud Gamborg, Branden set fra Ridebanen, Kl. 7, blev vist i Illustreret Tidende 12.10.1884 sammen med andre billeder fra Christiansborg Slot, der brændte 3.10.1884. Herman Bangs reportage fra slotsbranden stod allerede dagen efter at læse i Nationaltidende, men det tog længere tid at udføre de detaljerede billeder. Th. ses en stærkt forstørret detalje af røg og gnister ud fra taget på bygningen tv.

.

En endnu ikke færdigskåret xylografisk "stok" fra ca. 1880. Stokken er udført på Frederik Hendriksens Reproduktionsanstalt, ca. 1880.

.
.

Xylografi, træstik, en form for træsnit udskåret med kobberstikkerværktøj i hårdt endetræ, normalt af buksbom, der tillader en præcis og minutiøs gengivelse af et motiv.

Faktaboks

etymologi:
Ordet xylografi kommer af græsk xylon 'træ' og -grafi.

Buksbom har i modsætning til kobber en hårdhed, som muliggør meget store oplag af billedtryk i høj kvalitet, og stokken kan - modsat plader til kobberstik - monteres i trykpressen sammen med satsen, så både tekst og billeder kan trykkes i én trykgang.

Teknikken blev udviklet i slutningen af 1700-tallet af Thomas Bewick og blev i 1800-tallet en almindelig reproduktionsform; den anvendtes tillige til bog- og avisillustration.

Den bedst kendte danske xylograf var Frederik Hendriksen, normalt omtalt i fagkredse helt frem til vore dage som Xylografen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig