Xeromorfi, tilpasning hos planter til et varmt og tørt klima. Sådanne planter, xerofytter, har ofte veludviklet rodsystem, oplagring af vand (er sukkulente), tyk kutikula, hårbeklædning, reducerede blade eller indsænkede spalteåbninger. Fysiologisk er xerofytterne ofte C4-planter, se væskebalance (planter).

Faktaboks

Etymologi
Ordet xeromorfi kommer af græsk xeros 'tør' og -morfi.

I ørkenagtige områder forekommer også mange enårige planter, såkaldte efemerer, der kan overleve i flere år som frø og derefter spire og gennemføre hele deres livscyklus på få uger eller måneder efter regn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig