Xenotim, (af gr. xenos 'fremmed' og time 'ære', fordi mineralets hovedgrundstof, yttrium, fejlagtigt var beskrevet som et nyt grundstof), det vigtigste yttriummineral, YPO4. Det er gult til brungult, krystalliserer tetragonalt, har massefylden ca. 5 g/cm3 og hårdheden 4-5. Det findes især i granitter og disses pegmatitter.